Vores seneste kvantitative undersøgelse viser, at de fleste af vores klienter udvikler sig så meget under behandlingsforløbet, at de bliver bedre til at tage ansvar for deres tilværelse, herunder drage omsorg for egne behov, samt knytte sociale kontakter og indgå i konstruktive samspil med andre.
Dernæst viser undersøgelsen, at klienternes psykiske tilstand bliver stabiliseret, ligesom halvdelen af klienterne oplever, at deres spisemønster normaliserer sig betydeligt samtidig med, at de bliver bedre til at håndtere indre og ydre konflikter uden at anvende en spiseforstyrrelse eller andet misbrug som mestringsstrategi.
I forhold til beskæftigelse og uddannelse viser vores erfaring også, at behandlingen har en påvirkning, idet de fleste af de klienter, vi har spurgt, enten er afklaret i forhold til job/udannelse eller er kommet i gang med job/uddannelse.