Det er vigtigt at tale med ligesindede, når ens barn får en spiseforstyrrelse. Det har vi oplevet i AIDAs forældregruppe, hvor vi er blevet mødt med forståelse, har udvekslet erfaringer og nydt at tale frit uden frygt for at støde nogen.
Vi har gode venner og en god familie, men de kan ikke sætte sig ind i vores situation – man skal nok have prøvet det for at forstå en spiseforstyrrelse til fulde. Derfor mener vi faktisk, at gruppeforløb for forældre burde være obligatorisk.